Når et dødsfald skal anmeldes, er der mange oplysninger, der skal indtastes korrekt – fra personnumre og navne til dødsdato og kontaktoplysninger. Midt i sorgen og de praktiske opgaver kan der let ske fejl. Heldigvis kan de fleste rettelser klares, hvis du handler hurtigt og ved, hvem du skal kontakte. Her får du en trin-for-trin guide til, hvordan du retter fejl i en dødsanmeldelse.

Hvad er en dødsanmeldelse?

En dødsanmeldelse er den officielle meddelelse til myndighederne om, at en person er død. Den indsendes typisk af en bedemand eller en pårørende via borger.dk eller personregisteret.dk, og den danner grundlag for både dødsattest, skifteret og folkeregisterets registrering.

Oplysningerne i dødsanmeldelsen bruges af mange instanser – blandt andet kommunen, Skattestyrelsen og pensionsselskaber – så det er vigtigt, at alt er korrekt fra starten.

Læs også:

Genoptag livet i dit eget tempo – sådan kan støtte hjælpe dig tilbage efter et tab

Bedemand

Når sorgen rammer, kan det være svært at finde vej tilbage til livet, som det var før. Denne artikel giver indsigt i, hvordan du i dit eget tempo kan genoptage hverdagen med støtte fra både dine omgivelser og professionelle, og hvordan små skridt kan føre til ny mening og balance.

Samtalen om afskeden – sådan taler I åbent om ønsker og valg til begravelsen

Bedemand

Det kan være svært at tale om døden, men en åben samtale om ønsker og valg til begravelsen kan skabe tryghed for både den, der skal herfra, og de pårørende. Få inspiration til, hvordan I tager hul på snakken og får talt om det, der betyder noget.

Når teknologien skriver med – kunstig intelligens i fremtidens dødsannoncer

Bedemand

Kunstig intelligens er på vej ind i en af de mest personlige genrer – dødsannoncen. Artiklen undersøger, hvordan teknologi kan skabe nye måder at mindes på, og hvilke etiske spørgsmål der opstår, når maskiner begynder at skrive om menneskers liv og død.

Fælles hænder i en svær tid – sådan kan familie og venner støtte i arbejdet med dødsboet

Bedemand

Når et dødsbo skal håndteres, kan opgaverne virke uoverskuelige midt i sorgen. Artiklen giver råd til, hvordan familie og venner kan støtte hinanden – både følelsesmæssigt og praktisk – så arbejdet med dødsboet bliver en fælles og omsorgsfuld proces.

Trin 1: Find ud af, hvilken type fejl der er sket

Før du kontakter nogen, skal du finde ud af, hvilken type fejl der er tale om. Det afgør, hvem der kan rette den.

• Små tastefejl – fx forkert stavet navn, adresse eller kontaktoplysning.
• Fejl i personlige data – fx CPR-nummer, fødselsdato eller dødsdato.
• Fejl i oplysninger om pårørende eller bedemand – fx forkert kontaktperson.
• Fejl i dødsårsag eller lægeoplysninger – som kun kan rettes af den læge, der har udstedt dødsattesten.

Jo mere præcist du kan beskrive fejlen, desto hurtigere kan den blive rettet.

Trin 2: Kontakt den, der indsendte anmeldelsen

I de fleste tilfælde er det bedemanden, der har indsendt dødsanmeldelsen. Start derfor med at kontakte bedemanden og forklar, hvad der er galt. Bedemanden kan ofte logge ind i systemet og foretage rettelsen direkte – især hvis sagen endnu ikke er afsluttet i personregisteret.

Hvis du selv har indsendt anmeldelsen via borger.dk, kan du logge ind og se status. Er anmeldelsen stadig under behandling, kan du ofte trække den tilbage og indsende en ny med de korrekte oplysninger.

Trin 3: Kontakt sognet eller personregisterføreren

Når dødsanmeldelsen er modtaget, behandles den af personregisterføreren i afdødes bopælssogn. Hvis fejlen først opdages, efter at anmeldelsen er godkendt, skal du kontakte sognet direkte.

Du kan finde kontaktoplysninger på sognet via sogn.dk. Forklar situationen, og medbring dokumentation, hvis det er nødvendigt – fx kopi af pas, dåbsattest eller anden officiel identifikation. Personregisterføreren kan herefter vurdere, om rettelsen kan foretages administrativt, eller om der kræves yderligere dokumentation.

Trin 4: Hvis fejlen står i dødsattesten

Er fejlen overført til dødsattesten, skal du kontakte den læge, der har udstedt attesten. Kun lægen kan ændre medicinske eller faktuelle oplysninger i attesten, og ændringen skal ske via Sundhedsstyrelsens system.

Hvis lægen ikke længere er tilgængelig, kan du kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan vejlede om, hvordan rettelsen håndteres.

Trin 5: Følg op hos de relevante myndigheder

Når rettelsen er foretaget, kan det tage nogle dage, før ændringen slår igennem i de offentlige registre. Det kan derfor være en god idé at følge op hos:

• Skifteretten, hvis der er oprettet en sag om dødsboet.
• Kommunen, hvis der er udbetalt ydelser eller tilskud.
• Pensions- og forsikringsselskaber, som bruger oplysningerne fra CPR-registeret.

Bed eventuelt om en bekræftelse på, at rettelsen er registreret, så du undgår misforståelser senere.

Trin 6: Gem dokumentation

Gem altid kopi af den korrespondance, du har haft med myndigheder, bedemand eller læge. Det kan være nyttigt, hvis der senere opstår spørgsmål om, hvornår og hvordan rettelsen blev foretaget.

Hvis du har fået en skriftlig bekræftelse på rettelsen, så opbevar den sammen med afdødes øvrige dokumenter – fx skiftepapirer og dødsattest.

Hvornår kræver det juridisk bistand?

De fleste fejl kan rettes uden problemer, men i sjældne tilfælde kan der opstå tvivl om identitet, arveret eller dødsdato. I sådanne situationer kan det være nødvendigt at inddrage en advokat med speciale i arveret eller en juridisk rådgiver fra kommunen.

Det gælder især, hvis fejlen har betydning for udbetaling af arv, pension eller forsikring.

En fejl er ikke uoprettelig

Det kan føles overvældende at opdage en fejl i en dødsanmeldelse, men husk, at systemet er indrettet til at kunne håndtere rettelser. Det vigtigste er at reagere hurtigt og kontakte de rette instanser. Med lidt tålmodighed og dokumentation kan de fleste fejl rettes uden større besvær.